Dyrlægevagt

Ring til os på:

 

Har du spørgsmål eller er i tvivl om noget?

Ring i dag på +45 5956 5757


 

Neutralisering

Hvis du har besluttet dig for, at din hund eller kat ikke skal bruges til avl, kan det være en god ide at få dyret neutraliseret. Udover at forhindre uønskede hvalpe og killinger kan en neutralisering være med til at forebygge udvikling af sygdomme i kønsorganerne, ligesom visse adfærdsproblemer kan afhjælpes.

​Kastration

Handyret neutraliseres ved en kastration, hvor begge testikler fjernes således, at befrugtning ikke længere kan finde sted. Yderligere kan en kastration ofte være med til at afhjælpe uønsket adfærd såsom dominans, strejfen, urinmarkering mv. Desuden nedsættes risikoen for udvikling af sygdomme i kønsorganerne (f.eks. forstørret prostata), når dyret er kastreret

​Sterilisation

Hunkatten og tæven neutraliseres ved en sterilisation, hvor æggestokkene fjernes, således, at dyret ikke længere kommer i løbetid, kan parres og og blive drægtigt. Desuden fjerner man risikoen for udvikling af livmoderbetændelse, ligesom risikoen for udvikling af knuder i mælkekirtlerne nedsættes markant hvis operationen foretages tidligt i dyrets liv.

​Bedøvelse

Før dyret bedøves gennemgår det en klinisk undersøgelse, hvor det vurderes om det er i stand til at klare bedøvelsen. Samtidig foretages der en altid en individuel vurdering af, hvilken type bedøvelse, der vil være bedst egnet til lige netop dit dyr! På den måde sikres det bedst mulige forløb under operation og opvågning.

Smertestillende

I forbindelse med alle operationer bliver dit dyr behandlet med smertestillende medicin. På den måde sikres det, at dyret er smertefri under hele forløbet og efterfølgende hurtigst muligt er frisk og smertefri igen.​

Priser

Kastration af hankat inkl. bedøvelse, smertebehandling, øretatovering og registrering :  
Hankattepakke indeholdende overstående: 895 kr.
Samt vaccination: 1070 kr.
Kastration af hanhund inkl. bedøvelse og smertebehandling:  
op til 20 kg 2550 kr.
20-40 kg 2650 kr.
over 40 kg 2800 kr.
Sterilisation af hunkat inkl. bedøvelse, smertebehandling, øretatovering og registrering:  
Hunkattepakke indeholdende ovenstående: 1395 kr.
Samt vaccination: 1570 kr.
Sterilisation af hunhund inkl. bedøvelse og smertebehandling.  
op til 20 kg 4600 kr.
20-40 kg 4700 kr.
over 40 kg 4850 kr.

 



Sct. Jørgensbjerg Dyreklinik ApS- Sct. Jørgensbjerg 27, 4400 Kalundborg
Telefon: +45 59 56 57 57
kontakt@sj-dyreklinik.dk

Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 08.00-17.00
Fredage kl. 08:00-16:00